Category Archives: Set og sket 2018

En spændende køretur for børn, som har brug for gode oplevelser, 26-07-2018 kl. 13:00-15:00

Ferielejren Lykkelejren holder ferie for 70 børn i uge 30. Børnene har det til fælles, at lejren af forskellige årsager er deres eneste sommerferie. Det betyder også, at børnene skal have en masse fede oplevelser og vil derfor høre om nogle af jer kan have lyst til at stille med nogle fede biler til en køretur og noget dækspark.

Det er den 26. juli kl. 13 på Raagelund Efterskole og vi regner med at være i gang i ca. 1,5-2 timer. Vi håber på en fælles køretur for de børn som har lyst og svar på spændende spørgsmål. 

Hvis nogen kender en god tilgængelig light greenlaning i nærheden må de også meget gerne sige til. Obs. der er især behov for biler med tre sæder eller derover da børnene ikke må køre alene uden frivillige fra lejren.

Tilmelding til Nanna Rommel (tlf. 42439717, nannarommel@gmail.com) eller til Henrik Cornelius Nielsen (tlf. 30936304, henrik.nielsen@gmail.com, DLRK #9585).

Vi er helt klar over, at det falder rigtig skidt sammen med Landsarrangement 2018, men vi krydser fingre for, at der er et par biler tilbage på fyn 🙂

Dbh
Henrik
Frivillig lejrleder – Lykkelejren
Ungdommens Røde Kors
DLRK medlem #9585

Fyn er fin II 12/6 2018 kl. 19.00 – 21.00

Så er det Nordfyns tur til at lægge havn til en omgang Fyn er Fin. Vi mødes på havnen i Bogense, Østre Havnevej 2-4 på parkeringspladsen foran Stark og Bogense Dyrecenter. 

Pålidelige kilder vil vide, at der ligger et fortrinligt ishus 500 meter væk på Adelgade. 

En fin beskæftigelse denne aften kunne være at se lidt på andre biler, da der samme dag er veteranbilstræf på havnen. 

Vel mødt!

Region Fyn

Fyn er fin 1/5 2018 kl. 19.00 – 21.00

Som noget nyt arrangerer Region Fyn et aftenhyggearrangement, hvor vi kommer rundt på vores skønne ø. Der arrangeres en aften i hver måned fra maj til september. De fleste gange vil vi mødes ved et nøje udvalgt ishus. Der kan dog i enkelte tilfælde være arrangeret noget ekstra forud for isspisningen.
Hold øje med Regionens hjemmeside og Kalenderen på dlrk.dk. 

Vi starter på Faaborg Havn i vores rundtur på vores fine Fyn. Vi håber at der er mange der vil møde op til en aftenis og hyggeligt samvær på havnen. 

Vi mødes så vidt muligt omkring pos1 på kortet.

Vi ses ude i det fynske sommerland!

Region Fyn

92921d91-f86e-4e1f-b34c-44a6e0284883.png (1019×878)

FM1 14/4 2018

FM1, lørdag d. 14. april 2018

Man kunne godt være i tvivl, men tag ikke fejl – foråret er over os!

I Region Fyn betyder det, at vi er klar med årets første afdeling af Fynsmesterskabet (FM) i trial. FM1 afholdes på Regionens hjemmebane, Agernæs på Nordfyn. Der afholdes fire afdelinger af FM, hvor de to afholdes i foråret og de resterende to i efteråret.

Alt efter hvilken Land-Rover du kører i, tilhører du en klasse, hvor du konkurrerer med andre der har samme slags Land-Rover. For at være med i kampen om de eftertragtede titler og ikke mindst håneretten, skal man deltage i mindst 2 afdelinger i løbet af året. Vinderen af Fynsmesterskabet kåres ved Regionalforsamlingen, der typisk ligger i februar.

Regionen er vært med morgenkaffe og -brød kl. 9:30. Når vi har fået slukket den værste kaffetørst, sætter vi trialbaner. Mød tidligt op og hav indflydelse på, hvor og ikkemindst hvordan dagens baner skal sættes.

Vi vil i regionen gerne opfordre nye medlemmer til, at møde op og se, hvad det er for en klub man har meldt sig ind i. I er selvfølgelig altid velkomne til vores arrangementer. Deltagelse i terrænkørsel kræver dog Grønt Bevis – vi arbejder på at lave arrangementer hvor det er muligt at erhverve Grønt Bevis i løbet af året. Når det er sagt, er det også ganske underholdende at være tilskuer.

Omtrentlig adresse: Kørupvej 33, 5450 Otterup – Vi skilter tydeligt oppe på Kørupvej.

Vi ses derude!

Region Fyn

70 års arrangement 29/4 2018

70 års arrangement d. 29. april 2018

Det er i år 70 år siden den første Land-Rover blev vist frem på Amsterdam Motor Show i 1948. I den anledning har Dansk Land-Rover Klub arrangeret et fælles medlemsarrangement som finder sted på Fyn.

Region Fyn opfordrer derfor alle medlemmer til at deltage i dette fællesarrangement hvor vi forhåbentlig kan fylde godt op på pladsen under den nye Lillebæltsbro, som klubben har lagt billet ind på i dagens anledning.

Arrangementet er alletiders mulighed for, at regionens medlemmer kan deltage i et stort Land-Rover arrangement på hjemmebane.

Der er mere information om arrangementet i Kalenderen på dlrk.dk.

Lad os se hvor mange Land Rovere vi kan samle!

Vel mødt!

Region Fyn

Skt. Hans 23-24/6 2018 kl. 10.

Traditionen tro afholder Region Fyn Sankt Hans på Agernæs.

Vi benytter årets korteste nat til at sende heksen til Bloksbjerg og nyde Nordfyns fred til en hyggelig aften under åben himmel.

Om lørdagen vil der være mulighed for frikørsel i terrænet. Har du ikke fået erhvervet dig Grønt bevis, vil der ligeledes være mulighed for det om lørdagen. Grønt bevis/Terrænbevis er et terrænkørekort, med en teoretisk og praktisk del. Det koster ikke noget at tage Grønt bevis (udover et medlemskab af Dansk Land-Rover Klub), den eneste forudsætning er, at du har kørekort til mindst kategori B. 

Der er selvforplejning begge dage. Regionen tænder gerne op i grillen, men opfordrer også til, at de medlemmer der har mod på det kaster sig ud i den ædle disciplin Bak & Æd. Helt kort, går konceptet ud på, at tilberede sit aftensmåltid utraditionelt over åben ild, dvs. uden brug af grill eller grillrist. Derimod er der fri leg med jordovne, bålgryder i stativer og andre opfindsomheder.

Der mulighed for overnatning på Agernæs fra lørdag til søndag i egen dertil indrettede soveanordning.

Omtrentlig adresse: Kørupvej 33, 5450 Otterup – Vi skilter tydeligt oppe på Kørupvej.

Vel mødt!

Region Fyn

Fyn er fin III 3/7 2018 kl. 16.30 – 21.00

Vores fine Fyn har andet vand, end det der er rundt om. 

Juli-udgaven af “Fyn er Fin” søger lidt mod midten af vores ø, men vi holder os til det våde element, da destinationen denne gang er Langesø. 

Denne gang bliver starten lidt anderledes, da vi mødes på Andebøllevej 37, hos Tina og Christian, hvor der vil være nogen hjemme fra kl 1630.
Kl 17.15 begiver vi os på en lille greenlaning som Per har tilrettelagt og vi ender så ved ishuset omkring kl 18.30. Vi har meget undtagelsesvis fået lov til at spise medbragte madpakker ved ishusets overdække borde, så der er mulighed for spise en madpakke inden man går igang med is desserten 😉

For dem der ikke kan nå at være med på greenlaningen, så hedder ishusets “vaffelhuset” og den store parkeringsplads kan ses fra vejen af. 

Lad os mødes på midten!

Region Fyn