Julefrokost 2010

Julefrokost 4/12 2010.

Regionens julefrokost blev afholdt hos familien Phillip i Sallinge som noget nyt havde de tilbudt at stå for alt.

Vi ankom ved 16 tiden ca. 20 personer, trods det dårlige vejer, nogle i Land Rover andre i ”borgerøser” også kaldet plastikbiler, men med varme, dette blev vi hånet en del for i al venskabelighed, men vi forstod meldingen.

Da vi ankom til familiens hyggeligt julepyntede hjem blev der serveret kaffe og hjemmebagte småkager, og snakken gik lystigt.

Da alle deltagere (ca. 20 stk. ) var samlet, gik vi til et festligt pyntet bord med alt hvad der høre til et dansk julebord og mere til, alt hjemmelavet – lige fra gås til ris a´l´amanden– jeg er sikker på at det ikke fås bedre nogle steder, hvilket samtlige deltagere også gav udtryk for.

Da vi kom til ris a´l´amanden med mandelgave, som venligst var sponseret af vor altid villige sponsor landlyst 4×4 var der kamp om hvem der kunne sætte mest til livs, og vinderen bedyrede at der ikke var snyd med i spillet.

Da maden var taget af bordet var der pakkespil, om de medbrakte pakker, med mange gode bemærkninger til følge.

Et hel igennem et særdeles vellykket arengement fra ”Graveren & jomfruen”
Sluttelig en stor tak fra regionen til Lise-lotte og Martin for det store arbejde i har lagt i regionens julefrokost.

Sluttelig ønskes samtlige medlemmer i Dansk Land- Rover Klub og vore sponsere en glædelig jul og et godt nytår

Vi ses forhåbentlig til vor filmaften den. 14 januar 2011.

Jørgen Zeuner.